rfid armbånd
EVENTS, RFID

Hvad kan du bruge et RFID armbånd til?

RFID vinder hastigt frem i forlystelsesparker, vandland og til festivaler og med god grund. Med RFID armbånd oplever gæsterne større frihed mens arrangøren opnår større sikkerhed og øget mulighed for mersalg.

Adgangskontrol:

Armbånd med RFID er især populære som adgangskontrol blandt vores kunder. RFID-armbåndene bliver brugt som adgangskontrol i fitnesscentre, svømmehaller, vandland, hoteller og konferencecentre, forlystelsesparker, festivaler og lejre. RFID-armbåndet kan på forhånd kodes så chippen indeholder informationer om hvad gæsten har adgang til. Det kan fx være hvis gæsten har købt et 10-turs kort til fitnesscenteret eller har betalt for 3 overnatninger på et hotel. Når de 10 ture er opbrugt og de 3 dage er gået vil chippen ikke længere kunne scannes og kunden får ikke længere adgang.

Der findes forskellige former for scannere til RFID. Nogle scannere er faste og åbner en “dør” mens andre er håndholdte.

Betaling:

Med RFID-armbåndet på håndleddet er det nemt at scanne gæstens armbånd ved køb af mad, drikkevarer og entre. Vælger I at bruge jeres RFID-armbånd til betaling er der flere mulige løsninger. En mulighed er at knytte et kreditkort til armbåndet. Her kan gæsten indsætte et engangsbeløb eller vælge løbende optankning af et bestemt beløb.

Når arrangementet er slut kan I tilbagebetale pengene. I kan også vælge at forkode armbåndet, så I definerer om gæsten har x antal drikkevarer eller måltider forudbetalt. Hos Roskilde Festival indeholder chiparmbåndet fx oplysninger om gæsten har købt genbrugsglas. Gæsten kan på denne måde aflevere sit brugte glas i en bar og senere på dagen få udleveret et nyt genbrugsglas i en anden bar uden at skulle betale for det nye glas.

Indsamling af data og tracking:

RFID-teknologien gør det også muligt at tracke kundernes adfærd eller fx. finde børn, der er blevet væk vha GPS.

Hos Ikast Etiket har vi mange forskellige RFID armbånd, fx i silikone, tyvek eller vævet kvalitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.