Mange vælger udover entréfunktionen at deres RFID/NFC armbånd også skal kunne fungere som betalingsmiddel. I den forbindelse er der flere der udtrykker bekymring over, om fx kreditkortoplysninger kan blive stjålet? Det er der ikke umiddelbar grund til at være bekymret for. Undersøgelser viser at i langt de fleste tilfælde bliver data stjålet ved at offeret har tabt eller mistet sit betalingskort. Ikke ved at gerningsmænd fx scanner deres betalingskort eller RFID/NFC adgangskort, når de går forbi dem.
Er dine gæster bekymrede for om de bliver overvåget, når de bærer et RFID-armbånd? Der findes forskellige RFID chips. De fleste RFID chips der benyttes er de såkaldt passive chips, der kun kan læses, når chippen er cirka fire centimeter tæt på en scanner. Det kan være i forbindelse med at armbåndet scannes ved entré, køb af mad/drikke eller tilsvarende. Derudover vil gæstens lokation ikke kunne spores.
Det er muligt at tilknytte personhenførbare oplysninger til en RFID eller NFC chips. Men inden I gør det, så overvej om det er nødvendigt for funktionaliteten og sikkerheden ved jeres event. Husk også at følge gældende regler i forhold til GDPR, hvis I vælger at RFID- eller NFC chippen skal indeholde oplysninger om den enkelte kunde. Se vores RFID og NFC tags i træ.