Tanken om en madpakke med fire stykker rugbrød med leverpostej og intet andet, lyder i mine ører helt forfærdeligt - og at skulle spise det 5 dage i ugen, giver mig ikke just lyst til at spise madpakke.
Salt, sødt, surt, bittert, umami bliver kaldt de 5 grundsmage, og det er en god idé at have i baghovedet, at der helst skal være lidt forskellige smage i et hvert måltid. Samtidig kan man også tænke på, at der gerne må være mad med forskellig konsistens. Der er stor forskel på at bide af en gulerod og spise en yoghurt. Men en madpakke med både yoghurt og gulerod, giver forskellige oplevelser.

Der er ikke noget mere kedeligt end en madpakke, der har ligget i en lummer taske en hel formiddag. Med et køleelement er det nemt at holde madpakken kølig, hvis ikke dit barn har adgang til et køleskab i skole/børnehave.
Hvis der er rester fra aftensmaden, så tænk det ind i madpakkerne. Det er en god måde at få brugt små rester på, der alligevel ikke kan mætte hele familien næste aften.

I min research til dette blogpost faldt jeg over ordet "hapsestørrelser" og det er et virkelig godt ord, for det er nemlig en god idé at skære maden ud i hapsestørrelser, så det er nemt at spise. Det gør madpakken mere indbydende, når barnet ikke skal sidde med en klapsammen af et helt stykke rugbrød. Hvis man har overskuddet, kan man finde sjove forme og udstikke maden i ny og næ, som et lille overraskelsesmoment.

Hvis I har lyst, så bag en ordentlig omgang boller, pizzasnegle, pølsehorn, pizzatwisters, tærter eller vafler, som I kan fryse ned. Det er nemt og lækkert at kunne tage op, når det går lidt stærkt i hverdagene.
Under hashtags som fx #madpakkeinspiration #madpakkesjov #madpakkeideer #madpakke #madpakkerderbliverspist kan du finde masser af inspiration til madpakker. Ulempen ved at søge inspiration her, kan dog være at man kan blive lidt modløs, når ens egne madpakker slet ikke ligner de flotte instagram-venlige lunch boxes.
Når de lækre madpakker skal spises er det ikke ligegyldigt, hvordan maden er pakket. Sørg for at have nogle gode madkasser, som I kan pakke maden ned i, hvor den ikke bliver mast og stadig ser indbydende ud, når det er spisetid.
Hos Ikast Etiket finder har I alle muligheder for at designe klistermærker I alverdens størrelser, som I kan sætte udenpå madkasser og drikkedunke. Herunder kan du få inspiration:

På billedet herover har madkassen fået et af vores store klistermærker, der er et klistermærke, der måler 60x20mm.

De store klistermærker med tryk er designet efter egne mål, så de passer helt perfekt på klistermærkerne.
På madkasserne herunder har vi brugt Navnemærket, som er så fine at designe med sit eget billede.

Hos Ikast Etiket kan du designe alle former for etiketter og klistermærker med dine egne billeder eller grafik. Det gælder alt fra Minimærket til etiketter til flasker og etiketter til krydderiglas og vores adresseklistermærker. De fleste af vores vinylklistermærker kan sagtens tåle vask i opvaskemaskine, så du kan trygt sætte dem på madkasser og drikkedunke.