Det har desværre én bagside, at vi bruger eco-solvent til at trykke Navnemærket. Der er nemlig en risiko for, at trykket på mærket kan blive slidt af ved kontakt med fede cremer som fx solcreme.
For at undgå, at trykket på mærket slides af, kan man trykke med UV-tryk. Desværre er der risiko for, at UV-farver og –lakker kan indeholde stærkt allergifremkaldende stoffer ved kontakt med huden*, ligesom det kan være særdeles skadeligt for de medarbejdere der arbejder med trykket. Derfor bruger vi ikke UV-tryk hos Ikast Etiket.
Vi prioriterer meget højt, at vores produkter ikke udgør en sundhedsfare, hverken for vores kunder eller ansatte hos Ikast Etiket. Vi er derfor opmærksomme på, at trykket på Navnemærket kan slides af, hvis det kommer i kontakt med fede cremer, men vi synes det er en lille pris at betale sammenlignet med de skadelige UV-tryk.
Du har måske læst, at vores mærker er godkendt i henhold til legetøjsstandard EN 71-3. Det betyder helt konkret, at mærkerne ikke afgiver skadelige stoffer, når mærket kommer i kontakt med huden. Derudover er mærkerne også testet for om de afgiver skadelige kemikalier, hvis dit barn sutter på mærket. Det gør mærket ikke og derfor kan du sagtens sætte det på nussekluden, bamsen eller andre steder, hvor dit barn kan finde på at sutte.
Når du sætter Navnemærket i dit barns tøj anbefaler vi altid, at du sætter mærket i en label eller vaskeanvisning. Hvis du vil forebygge, at trykket bliver slidt, kan du med fordel sætte Navnemærket i vaskeanvisningen af tøjet. Vaskeanvisningen sidder ofte lidt mere gemt af vejen, hvor huden ikke er smurt ind i den fede creme. Sætter du mærket i nakken vil Navnemærket være langt mere udsat for solcremen.

*”Acrylaterne, der udgør halvdelen af indholdet i UV-farver og -lakker, kan fremkalde allergi, når de kommer i kontakt med huden. Specielt de såkaldte reaktive fortyndere er stærkt allergifremkaldende. Det betyder, at man kan udvikle allergisk eksem efter at have været i kontakt med UV-farver og -lakker i selv et kortere tidsrum.”
Kilde: bfa-i.dk
Læs mere om Navnemærket her