Til at lave et beskyttende iPad cover, skal du bruge:

Klip først et stykke fleece til foer med målene 55 cm x 23,5 cm. Derefter skal du klippe dit yderstof af bomunldsstykket. Du kan eventuelt klippe yderstoffet efter samme mål som fleecen. Men hvis du (som jeg) har valgt noget stof med print og gerne vil have, at mønstret vender samme vej på begge sider, skal du i stedet klippe to stykker yderstof med målene 28,5 cm X 23,5 cm.

Læg de to stykker bomuld til yderstoffet ret mod ret og sy den søm, der svarer til bunden i iPad coveret.

Nål foer og yderstof sammen vrang mod vrang, og sy din elastik fast midt på. Brug små sting.

Sy derefter dit navnebånd fast – det giver dit iPad cover et personligt præg, og samtidig skjuler du din elastik.

Sy knappen fast i den modsatte ende. Husk at måle, så du er sikker på, at det passer med længden på elastikken.

Fold stoffet ret mod ret og sy begge sider sammen.

Vend derefter dit iPad cover med retten ud og sy kantbåndet på.
Nu er du færdig med dit iPad cover. Der er mange muligheder for at designe dine egne navnebånd hos Ikastetiket.dk, hvor du kan vælge forskellige farver, størrelser, teksttyper og figurer. God fornøjelse.