Inden du går i gang med at købe ind eller lave en masse pynt, er det en god idé at samle alle dine ideer, for at skabe en rød tråd. Du kan lave moodboards på mange måder, fx ved at oprette et album på din telefon i google photos, eller lave en virtuel opslagstavle på Pinterest. Her kan du med garanti også finde andre ideer, som du kan gemme. I den første del af processen, gælder det bare om at få indsamlet en masse ideer, senere kan du sortere i ideerne, så du har et klart billede af, hvordan du gerne vil have pynten til din egen fest. Find gerne et farvetema, som du kan tage udgangspunkt i. En del af et moodbaord kunne fx se ud som nedenstående.
Det er ikke sikkert, at alle de nedenstående punkter er en del af oppyntningen, men lad dig inspirere og tag udgangspunkt i det, der giver mening til din fest.

Det er en god idé at være klar til at pynte op, så snart I får festlokalet. Det er ærgerligt at bruge hele natten inden festen på at pynte op. Prøv derfor at være klar med alt det, du skal bruge og hav et godt hold af hjælpere. Måske ikke alle gæsterne, men måske du har nogle kollegaer eller venner, der kan hjælpe dig? Undgå så vidt muligt at skulle ud at hente en hel masse I havde glemt, men lav en plan og hav bordplanen klar nogle dage i forvejen, så du ikke skal bruge tid på det også i sidste øjeblik.
Hvis du vil lave en masse DIYs så gå i gang i god tid, så du kan prøve ideerne af og gør alt det færdigt, du kan i så god tid som muligt. Friske blomster er selvfølgelig svært at lave klar i god tid, men synes du det er uoverskueligt, så overvej om du kan bruge tørrede blomster.
Hvad er dine bedste tips til oppyntning? Del gerne med os i kommentarfeltet.