Inden du går i gang, kan det være en god idé at overveje hvor du gerne vil ende. Det afhænger også af, hvordan du vil bruge dit viktualierum. Er viktualierummet dér hvor du hver eneste dag henter madvarer, eller det mere et depot, hvor du kan hente en ekstra pose havregryn, når i er løbet tør i køkkenet?

A. Opbevar alt i ensartede krukker og bøtter: Det ser virkelig godt ud, når alle madvarer er sirligt fordelt. Men det er måske ikke en løsning for alle. Du minimerer risikoen for møl og larver ved at hælde mel- og kornprodukter i lufttætte beholdere.
B. Fordel dine madvarer i større kasser i den originale emballage: Har du dine madvarer i ens kasser (måske i forskellige størrelser) giver det øjet ro. Det gør det også nemmere for dig og familien at finde det de skal bruge. Det er ikke helt så omfattende, som at hælde alt mad i bøtter, men skaber et hurtigt overblik. Fordelen ved dette er også at du har den oprindelige indpakning med ingredienser, allergener og ikke mindst udløbsdato! Husk at markere tydeligt uden på kasserne, hvad der skal være i dem
C. Du kan også kombinere de to ovenstående løsninger.
D. Klistermærker på hylderne: En mere simpel løsning er at sætte klistermærker på hylderne og vise, hvad der skal stå forskellige steder. Denne løsning fungerer måske bedst, hvis du mest bruger dit viktualierum som depot.
Uanset hvilken af de ovenstående løsninger du vælger, skal du huske at skrive tydeligt hvad der er i de forskellige kasser, bøtter og beholdere. Med klistermærker fra Ikast Etiket er det nemt at få et ensartet og pænt udtryk. Du kan designe dine klistermærker online. Klistermærkerne er i vinyl og kan sagtens tåle mange ture i opvaskemaskinen, når bøtterne trænger til en omgang rengøring.
Du kan eventuelt bruge vores klistermærker til indpakning, hvis du gerne vil have klistermærker, som du selv kan skrive på.

Skal du sætte etiketter på glas og flasker, kan du designe dine egne flaskeetiketter.