Klistermærker: Er de fri for giftige kemikalier?

Vi omgiver hver eneste dag med en lang række kemikalier. Nogle er giftige kemikalier, andre er ufarlige. Selvom noget betegnes som kemi eller kemikalie er det ikke ensbetydende med at det er farligt. Vi hører tit om phtalater i legetøj og køkkenredskaber. Pesticidrester i vores grøntsager og frugter. Parabener, der er hormonforstyrrende. Tungmetaller i fisken. Som forbrugere bliver vi tit fyldt med informationer om, at der er mange skadelige stoffer i de ting vi køber til vores børn og os selv. Det er derfor let at blive usikker og forvirret. Især når man også tit hører "fri for XX". For hvad er det egentligt man skal undgå, når man køber ting til sine børn - og gerne vil navigere udenom giftige kemikalier?

Hvad betyder legetøjssikkerhedsstandard EN 71-3?

Vi oplever jævnligt at vores kunder spørger om der er giftige stoffer, som fx phalater eller BPA i vores produkter. Hos Ikast Etiket er det vigtigt for os, at du føler dig tryg ved de produkter du køber hos os. Derfor er Navnemærket, strygemærker og klistermærker alle testet og godkendt under legetøjssikkerhedsstandard EN 71-3, som de eneste i Danmark. Netop fordi alle vores klistermærker er godkendt under EN 71-3, ved vi fra vores test, at: "Alle farver og etiketter overholder kravene til migration i EN71-3 uden at være tæt på grænseværdien*. " Derfor er mærkningen EN 71-3 med til at sikre at du og dine børn ikke udsættes for de uønskede phalater og BPA, samt en lang række andre giftige stoffer.

Det er din og ikke mindst vores sikkerhed for at vores produkter ikke overskrider anbefalede standarder. Derfor kan du trygt bruge navnemærkerne i nærkontakt med huden og på ting, der kommer i kontakt med fødevarer, fx madkasser og drikkedunke uden at bekymre dig om fx phalater, BPA og andre giftige kemikalier. Når man tester for giftige stoffer i EN 71-3 er udgangspunktet at et barn skal kunne sutte på produktet uden at det afgiver giftige stoffer. Du kan læse om EN-mærkningen og andre krav til legetøj hos miljøstyrelsen.

*Læs hele testen her: EN 71-3 - Ikast Etiket

Hvad er Phtalater?

Der findes mange forskellige typer af phtalater. Phtalater bruges bl.a. i bløde og fleksible plastikprodukter som køkkenredskaber, plastiskposer, vinyl, klistermærker og legetøj. Du kan også finde phalater i kosmetik, fødevarer, byggematerialer, tøj og møbler. Det er derfor nemt at spise, indånde eller indoptage phalaterne via huden. Dog nedbrydes og udskilles de hurtigt fra kroppen.

Er phalater farlige?

Phtalater tilhører gruppen af  hormonforstyrrende stoffer, der kan forårsage misdannelser og forplantningsproblemer. Derfor er phalater forbudte i legetøj. Ifølge det internationale kræftforskningsinstitut IARC er ingen phtalater dog mistænkt for at forårsage kræft hos mennesker. Kilde: netdoktor.dk

Hvad er BPA?

Bisphenol A (BPA) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som en byggesten i produktionen af polycarbonatplast (PC) og epoxyharpikser. Når bisphenol A er omformet til plast, bliver der en meget lille overskudsrest tilbage i plasten. Omkring 2/3 af BPA-forbruget bliver brugt til at fremstille polycarbonat-plast (PC). PC er enlet, klar, brudsikker og gennemsigtig plast. PC bliver anvendt til en bred vifte af produkter, som er uundværlige i vores moderne hverdag: Elektrisk og elektronisk udstyr, køkkenudstyr, brilleglas, mobiltelefoner, udstyr til biler, kufferter, medicinsk udstyr, sikkerhedsudstyr, legetøj og meget andet.

Er BPA farligt? Indenfor de seneste 10 år har bisphenol A været genstand for gentagne risikovurderinger foretaget af en række eksperter. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har flere gange vurderet, at bisphenol A IKKE udgør en sundhedsrisiko i de mængder, som mennesker udsættes for. EFSA har i sin seneste risikovurdering fra januar 2015 anbefalet et tolerabelt dagligt indtag (TDI) på 4 µg/kg kropsvægt per dag. Kilde: plast.dk