Når du vil fjerne klistermærker fra glas kan du bruge en glasskraber. En glasskraber er et stykke værktøj med et meget skarpt knivblad, der ligner et barberblad. Du kan bruge glasskraberen på keramiske komfurer, vinduer, fliser og andre steder, hvor du har brug for at fjerne fx klistermærker eller limrester.
På metal må du ikke bruge en glasskraber. Prøv i stedet at finde føntørreren frem. Start med så kold luft som muligt og skru op for varmen
Hold føntørreren tæt på klistermærket og blæs den varme luft mod klistermærket indtil limen bliver varmet op, så du kan fjerne klistermærket med fingrene. Vær opmærksom på om metallet kan tåle at du bruger hårtørreren. Denne metode kan du også prøve på glas, men undgå at bruge en føntørrer, hvis klistermærket sidder på plast, da det kan blive blødt og miste faconen.
Som udgangspunkt er det bedst hvis du kan undgå at finde de skrappe sager frem. Men er klistret genstridigt kan du forsøge dig med rensebenzin, lampeolie eller husholdningssprit. Nogle anbefaler også mulitolien WD-40 til at fjerne klistermærker med. Eller hvad med at prøve madolien fra køkkenet? Brug kun olie på overflader, der kan tåle det!