Eksempler på arbejdstøj er tøj, der bliver stillet til rådighed for ansatte, og som er produceret til formålet. Her er der tale om påklædning, der er passende for det pågældende arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet. Altså tøj brugt af for eksempel håndværkere.
Eksempler på almindeligt tøj er tøj, der bliver stillet til rådighed for den ansatte, så vedkommende kan være præsentabel, når han eller hun for eksempel står bag disken i en tøjbutik eller sælger vandrestøvler og andet udstyr i en friluftsforretning.
Hvad arbejdstøj angår, er der ingen slinger i valsen. Arbejdsgiver kan altid trække udgiften fra i skat, og den ansatte skal ikke tænke videre over det og bliver ikke beskattet af tøjets værdi.
Hvad almindeligt tøj angår, bliver billedet noget mere mudret. Almindeligt tøj kan nemlig også bruges privat, og så er det faktisk et gode, man skal betale skat af. I SKATs øjne er der altså tale om en slags skjult indtægt. Arbejdsgiveren kan stadig trække udgiften fra som driftsudgift, men den ansatte skal betale B-indkomst af tøjets værdi (indkøbsprisen).
Der er dog undtagelser til reglen om, at man skal beskattes af tøj, man også kan bruge privat. Undtagelsen gælder, hvis arbejdsgiveren tydeligt mærker tøjet med virksomhedens navn eller logo.
Som SKAT oplyser:
"Hvis en ekspedient i en beklædningsbutik får almindeligt tøj til brug for sit arbejde, og det ikke er tydeligt mærket med arbejdsgivers navn eller logo, så bliver ekspedienten beskattet af tøjets værdi."
SKAT præciserer yderligere:
"Hvis tøj til brug for arbejdet tydeligt fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende og i overvejende grad bliver brugt i arbejdstiden, og det efter en konkret vurdering ikke erstatter privat tøj, er det omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Denne grænse udgør 5.700 kroner i 2015".
Kort sagt slipper du altså som ansat for at betale skat af dit tøj, så længe det er tydeligt mærket med firmaets navn eller logo og ikke overskrider en værdi på 5.700 kroner i 2015.
En særlig undtagelse gælder, hvis du modtager tøj i forbindelse med ulønnet arbejde – for eksempel som frivillig fodboldtræner. Så må du godt modtage tøj, du også kan bruge privat og som ikke er mærket, uden at du skal betale skat af værdien.
Vil du grave dig mere ned i reglerne kan du besøge SKATs hjemmeside.
Navnebånd skal sys på tøj, men man kan også få dem med en strygebagside. Man kan ikke få logo på navnebånd – kun tekst.
Klistermærker kan man godt bruge på tekstiler, men de egner sig ikke til at blive vasket. Klistermærker fås med tekst, og/eller logo.
Vævede badges skal sys på tekstiler, men de kan også fås med strygebagside. Vævede badges laves i jeres eget design.
Vi anbefaler altid, at sy navnebånd og badges på tekstilerne i stedet for at stryge dem på, da det holder bedre. Strygebagsiden er dog rigtig god til det tøj, der ikke skal vaskes så ofte – f.eks. udetøj.
