I dette blogindlæg vil vi tage udgangspunkt i de elementer du skal have til borddækningen, og så kan du selv skrue op eller ned.

Måske er det en selvfølge, men nu skriver vi det alligevel. Husk at tjekke at servicet ikke er beskidt eller på anden vis ikke ser indbydende ud. Rander på et vinglas eller bestik er ærgerligt, når du har gjort dig umage med borddækningen.
Skal din borddækning bære virkelig festlig, kan du bruge dækketallerkner. De fås fx i guld eller sølv. Det er ikke meningen, at dine gæster skal spise af dækketallerknerne. I den klassiske borddækning anser man det som en uskik, hvis gæsterne er uden tallerken mellem retterne (kilde: samvirke.dk). Du kan finde mange smukke dækketallerkner i "guld" eller "sølv" eller vælge en stor hvid porcelænstallerken. Der findes forskellige anbefalinger til, hvordan du skal stille glas, bestik og tallerkner. Det kan du læse mere om her eller her.

Servietter kan virkelig være med til at løfte borddækningen. Stofservietter foldet elegant giver en følelse af luksus og kan være meget smukke på et veldækket bord. Har du ikke stofservietter til et helt selskab, kan du også købe engangsservietter i en kraftig kvalitet, som er lækre og pæne at dække op med. Du kan folde servietterne eller bruge servietringe.

Når vi kommer til pynt er der virkelig mulighed for at skrue op eller ned. Traditionelt set er bordpynt smukke vaser med blomster og lys. Men bordpynt kan også bestå af smukke figurer. Husk at der ikke må være så meget pynt på bordet at gæsterne ikke kan være der. Pynten må heller ikke være så høj, at gæsterne ikke kan tale sammen, når de sidder overfor hinanden. En del af pynten kan være bordkort. Lav dine egne bordkort med flotte etiketter eller klistermærker.

En travl hverdagsaften går det nok an at tage maden direkte fra gryden eller panden og over på tallerknerne, men til særlige lejligheder skal du også huske at forberede fade og skåle, som du kan servere maden på. Det kan være rigtigt smukt med fade og skåle der matcher dine tallerkner. Husk også vandkander eller kander til vin.
