Halloween- og græskar-traditionen er direkte importeret fra USA. Så hvorfor ikke lade sig inspirere af de bedste græskarfolk i verden og kigge lidt nærmere på nogle af amerikanernes fantastiske kreationer. Vi har samlet 10 stk. herunder.
Dette græskar er lidt af en Halloween-klassiker, men det gør det ikke mindre sjovt og iøjnefaldende på din trappesten.

Rablende vanvid. Dét er, hvad dette græskar udstråler, men kreativt og morsomt er det i hvert fald også.

Dette græskar understreger den legesyge stemning, som Halloween byder på ved at benytte det meget velkendte legetøjsfirma Lego som tema.

Det er utroligt svært at lade være med at smile, når man ser dette græskars store, lalleglade fjæs, og hvilken bedre velkomst kan man give sine gæster end et stort smil ved hoveddøren?

Man kan hurtigt få lidt kvalme af alt det slik, man får samlet ind til Halloween, og det opkastende græskar er lidt af en klassiker i den kreative græskargenre.

Enhver dreng gennemgår en Spiderman-periode i sit liv, og så skal ALT bare være med Spiderman; penalhuse, nattøj, fødselsdagskager og altså også Halloween-græskar.

Halloween er som udgangspunkt en uhyggelig højtid, men hvis du gerne vil forsøde det hele lidt, så kan du jo starte med at lave et nuttet Hello Kitty-græskar i stedet for de traditionelle uhyggelige modeller.

Nogle logoer er så ikoniske, at de kan benyttes i nærmest enhver sammenhæng og stadig få én til at tænke på firmaet bag. Apple må være et godt bud på dette, for selv skåret i græskar står logoet knivskarpt og leder tankerne hen på Mac-computere, iPhones og iPads.

Selv et græskar kan åbenbart komme i puberteten. Og blive udsat for at måtte klare sig igennem en periode med bøjle på tænderne. Det er virkelig et både opfindsomt og morsomt twist.

Hvis man søger på nettet og hopper ind på diverse amerikanske sider, så kan man se, at der er mange, som virkelig har udviklet græskar-udskæringerne nærmest til en kunstart. Det er måske ikke lige disse modeller – som denne uhyggelige The Shining-model – du selv er klar til at kaste dig over – men flotte og inspirerende, dét er de i hvert fald.

Så, nu gælder det bare om at stikke ned efter et græskar eller to og lade kreativiteten udfolde sig. Hvis andre kreative projekter presser sig på, så kan det i høj grad betale sig for dig at smutte forbi ikastetiket.dk, hvor du kan finde masser af gode ting til for eksempel dine syprojekter. God fornøjelse. Og 'happy Halloween'. Du kan se alle vores ideer til Halloween her.