facebook
Du er her: >

Recycle Program 

Hos Ikast Etiket vil vi gerne være med til at forbedre ressourceforbruget og sætte bæredygtighed på dagsordnen. Det gør vi blandt andet ved at tilbyde vores kunder miljøvenlige produkter. Men vi vil gerne hjælpe jer til at gå skridtet videre og få brugte eller overskydende armbånd genanvendt eller kasseret korrekt. 

Tekstilarmbånd kan genanvendes ved at omdanne tekstilerne til råmaterialer, der kan bruges til klude, fyld i møbeltæpper, industrifilt og lignende. Plastiklukningerne kan omdannes til PET-tekstilfibre, som fx bruges til at lave keyhangers af. 

 

Sådan arbejder vi også med at formindske ressourceforbruget:

  • Fejltrykte papirarmbånd bliver ikke kasseret - men solgt til få penge til andre kunder, der bare har brug for armbånd, og derfor sagtens kan bruge armbånd med et andet tryk. 
  • Når vi producerer navnebånd, sørger produktionen for at sende overskudsmateriale til genanvendelse.
  • Vi har en lang række miljøvenlige produkter i vores sortiment, fx bambustekstiler, korkprodukter, PET-armbånd og -keyhangers (lavet af genavendt plast). 
  • Vi tilbyder vores kunder at sejle deres ordrer hjem fremfor at transportere med fly. Tilmed er det også billigere - men det kræver at du er ude i god tid.

 

Vil du gerne sikre dig, at dine armbånd bliver genanvendt korrekt? Så send os en mail på info@ikastetiket.dk eller tag en snak med sælgeren allerede når du bestiller dine armbånd.

Vil du gerne selv bortskaffe de brugte armbånd og undgå yderligere transport, så følg de enkle trin herunder: 

  • Saml armbåndene ind ved udgangen når kunderne forlader arrangementet. Husk sakse, så er det er nemt at få armbåndet af håndleddet.
  • Adskil lukninger og armbånd fra hinanden med det samme, så plastik/metal bliver sorteret fra tekstilerne. 
  • Sørg for at aflevere armbånd og lukninger korrekt på genbrugspladsen. Der findes også tøjcontainere, der tager imod brugte tekstiler - også selvom det ikke er tøj, så tekstilerne kan blive omdannet til klude mm.