Guide – sådan laver du et quiltet sleeve til PC/tablet

Guide – sådan laver du et quiltet sleeve til PC/tablet

Avatar

Gør dine kreative projekter unikke med labelsSe udvalg

Computere og Tablets får nemt mange knubs, når de bliver lagt ned i tasker. Med et flot sleeve til PC eller tablet er det nemt at passe på den dyre elektronik. Sleevet fylder ikke ret meget, så du kan sagtens lægge PC’en i sleevet og derefter ned i en anden taske.

Silje, der har den kreative Instagram Siljesewandcrafts, har designet dette flotte sleeve til tablets/PC’er, som vi har fået lov til at dele med jer.

Opskriften passer til både PC’er og tablets. Du skal bare måle den PC/tablet, du vil have sleevet til.

Materialer til sleeve

Alle sømrum 1/4 inch eller 0,5cm

Fremgangsmåde sleeve

  1. Mål den tablet/PC, som du vil lave et sleeve til. Du skal måle længde, bredde og højde.
Farvekoder på illustrationerne.
Rosa: Næste trin
Mørk grå/lilla: for
Lys grå: forstykke

2. Tegn målene op på et ark og læg 0,5cm til på højden, bredden og længden. Du skal lave sleevet i ét stykke og efterfølgende bukke det og sy det sammen.

Tegn dit mønster til sleeve
Illustration 1
Her er målene tegnet på samme mønsterpapir. Både forside og bagside, samt flappen til at lukke sleevet med er tegnet på.

3. Tegn mønstret op, sådan som du ønsker det (ill. 2)

4. Læg yderligere 1-2cm til på længden og bredden af dit mønster (dette pga quiltingen/vatteringen senere) (ill 2).

Sleeve til PC/Tablet -. illustration 2
Illustration 2

5. Klip foret til dit sleeve ud i samme størrelse som forstykket efter det optegnede mønster i punkt 2-4.

Sleeve til PC illustration 3
Illustration 3

6. Klip papirmønsteret ud og læg 1/4 inch eller 0,5cm sømrum på enkeltdelene

7. Klip et stykke pipingbånd af. Pipingbåndet skal være ca 5 cm længere end dit mønster på hver side.

Sy dit eget sleeve - illustration 4
Illustration 4

8. Ri pipingbåndet fast på retsiden af mønsterdelen med lang stinglængde (4mm) (ill. 4)

9. Sy mønsterdelene sammen ret mod ret med pipingbåndet mellem stofstykkerne med normal stinglængde (her lønner det sig at bruge en glidetrykfod på din symaskine, så stingende kommer så tæt på snoren i pipingbåndet, som muligt).

Sy et sleeve til din tablet - illustration 5
Illustration 5

10. Læg forsiden af sleevet med retsiden op og klip vattet 2-5cm fra stofkanten rundt om forsiden (ill. 5).

Beskyt din PC med et hjemmesyet sleeve - illustration 6
Illustration 6

11. Klip elastikken til i ønsket længe og fæst det det på midten af den korte side af foret. Fæstn med korte sting. Her kan det være godt at sy flere gange, så elastikken sidder ordentligt (ill. 6).

12. Læg foret ret mod ret på forstykket ditt med strikken eller båndet imellom forstykket ogforet og sy. Klip vattet i sømrummet og stryg.

Quiltet sleeve til PC/tablet - illustration 7
Illustration 7

13. Quilt stofdelene sammen i et ønsket mønster (ill. 7).

14. Skær mappen til efter målene i punkt 3 ved hjælp af quiltelineal og skærekniv.

Illustration 8  - quiltet sleeve
Illustration 8

15. Sæt skråbånd på resterende råkanter på sleevet med skråbånd (ill. 8).

16. Sy dit made-by-label fast, hvor du ønsker det, inden du folder sleevet og syr det sidste sammen.

Sleeve-mønster - illustrtion 9
Illustration 9

17. Buk stoffet, og sy mappen sammen i kanterne. (ill. 9).Buk sleevet, så det passer med målene på dit mønster.

18. Luk sleevet og markér hvor knappen skal placeres og sy den fast i hånden.

Avatar

Forfatter ikastdk

Læs mere:

Flere indlæg af ikastdk

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Gør dine kreative projekter unikke med mærkater Se udvalg