5 (u)hyggelige ideer til din Halloweenfest

5 (u)hyggelige ideer til din Halloweenfest

Gør dine kreative projekter unikke med labelsSe udvalg

Har du brug for nemme ideer til din næste halloweenfest? Så er du kommet til det rette sted. Ideerne er nemme at forberede og flere af ideerne kan du lave med ting, du allerede har derhjemme. Du kan nemt tilpasse aktiviteterne, så de passer til en halloweenfest for både børn og voksne.

1. Tør du stikke hænderne ned i kassen?

Lav en eller flere kasser med ting som gæsterne skal føle på og herefter gætte indholdet. Det er vigtigt, at dine gæster ikke kan se ned i kasserne, så lav huller i kasserne, så hænderne kan komme ind eller læg et sort stykke stof henover kassen.

Find ting der føles forskelligt og måske noget der føles lidt ulækkert, når man ikke kan se det. Tænk på at finde ting med forskellige teksturer, sandpapir, et blomkålshoved, kold kogt spagetti, legoklodser, slimdyr eller måske en hel sild fra fiskehandleren. Det kan også være kold havregrød eller kold kogt spagetti (i en gryde).

Hvis du vil udvide legen lidt, er det ekstra sjovt, hvis du kan få anden til at gemme sig og stikke sin hånd ind i en kasse fra den anden side end der hvor børnene skal føle. Så kan gæsterne mærke på en hånd, der pludselig bevæger sig. Det kræver lidt mere forberedelse og gerne et mørkt rum og måske et tæppe og et bord over kassen og personen, så de bliver skjult godt.

2. Giv drikkevarerne ækle navne

Du behøver ikke selv i gang i køkkenet – du skal bare skifte de almindelige labels på sodavand og saft ud med dine egne skræmmende labels. Er din halloweenfest for voksne kan du gøre det samme med labels på øl og vin.

  • Rød sodavand kan nemt blive til vampyrblod
  • Grøn sodavand kan blive til monsterdrik eller zombievirus
  • Gul sodavand kan du lave til gift
  • Cola kan du lave til heksebryg  

Design dine labels til ækle drikkevarer her

 

Sjove flaskeetiketter til Halloween

3. Hvem tør drikke monsterblod til din halloweenfest?

Vil du udfordre gæsterne lidt (måske mest børnene)? Så lav en god omgang monsterblod, som de skal drikke for at få monsterkræfter. Du skal blande en kande stærk saftevand. Klip karamelsnørrebånd i stykker a cirka 2-5 cm og put dem i saftevandet og lad det trække nogle timer. Snørrebåndene bliver bløde og letopløste og det kan være ret grænseoverskridende at drikke – især hvis man er i mørkt rum og ikke kan se hvad der rent faktisk er i drikken. Fortæl børnene, at de drikker monsterblod med blodårer.

4. Hvem ruller mumien først?

Denne leg er simpel, men ikke desto mindre et hit blandt børn (og barnlige sjæle), fordi de får lov til noget der normalt er lidt forbudt. Her gælder det nemlig om først at lave sin egen mumie. Du skal dele deltagerne ind i hold a cirka 3-4 deltagere. Nu gælder det om at mumificere en person på hvert hold ved at rulle dem ind i toiletpapir.

Legen kan varieres, her er to måder hvorpå holdet kan vinde.

  • Giv hvert hold x antal ruller toiletpapir. Det hold, der først har rullet alt deres toiletpapir om ”mumien” vinder.
  • Det hold der først har dækket hele deres ”mumie” med toiletpapir vinder konkurrencen.

Foto: https://www.giftofcuriosity.com

5. Zombie-stop-dans

Stop-dans er en klassiker, der aldrig går af mode. For at få den rigtige halloweenstemning skal du bare finde de mest uhyggelige sange du kender. Deltagerne skal deltagerne danse som ægte zombier og så er zombie-stop-dansen I i gang.

Hvis du har glemt reglerne kommer de lige her: Når musikken spiller skal alle danse. Når musikken har spillet i x antal sekunder stopper du musikken og danserne skal fryse og stå helt stille. Danserne skal stå i nøjagtig den stilling de var i, da musikken stoppede. Hvis man bevæger sig, når musikken ikke spiller har man tabt og er ude. Sådan fortsætter legen. Variér hvor lang tid du lader musikken spille og være stille. Den der er tilbage til allersidst har vundet.

Zombiedans: Stil dig med hænderne vandret ud i luften og lad hænderne falde dødt ned. Se ud i luften og sving armene frem og tilbage. Bevæg benene lidt stift og så er du en ægte zombie.

Michael Jacksons Thriller er et godt nummer at starte legen med og giver gæsterne den rigtige zombiestemning.

TIP: Kan du kende monstret i hjørnet?

Udklædningerne i Danmark er blevet mere og mere kreative. Det kan derfor ofte være svært at gætte hvem, der gemmer sig bag den ”grimme” maske eller flotte ansigtsmaling. Derfor er det en god idé at give dine gæster et armbånd, så du kan kende de inviterede gæster og ikke risikerer at uventede gæster pludselig er en del af din halloweenfest. Du kan designe dine armbånd i mange forskellige farver, men hvorfor ikke vælge den orange med et sort græskar eller flagermusmotiv på?

Du kan købe papirarmbånd med tryk fra kun 10 stk.

 

 

Gør dine kreative projekter unikke med mærkater Se udvalg