hvordan fungerer et RFID kort
EVENTS, RFID

Hvordan fungerer et RFID kort?

Inde i RFID kortet er der en mikrochip med en antenne. I sig selv har RFID kortet ikke den store værdi, men sammen med en scanner, aflæser, smartphone eller computer er RFID kortet værdifuldt, fordi det kan indeholde data. Data som enheden kan læse.

Det kan fx være data som giver adgang til at låse døre op eller som betalingsmiddel. Så selvom et RFID kort i sig selv ikke koster ret meget, kan det indeholde oplysninger, som gør kortet værdifuldt.

I et almindeligt RFID kort har chippen ingen energikilde tilknyttet. Derimod udsender scanneren et radiosignal ved hjælp af en antenne. Radiobølgerne aktiverer RFID chippen, der nu ved hjælp af elektromagnetisme får energi til at sende data tilbage til scanneren.

På nogle RFID kort kan man kun modtage data, mens man på andre typer af RFID chips også løbende kan skrive data til tagget, som RFID chippen også bliver kaldt.

RFID kort fra Ikast Etiket

Når du køber RFID kort fra Ikast Etiket har du utallige muligheder for at skræddersy dine RFID kort. Både hvad angår design og udtryk, ligesom du frit kan vælge hvilken mikrochip, der skal være i dine kort. Hvis du ønsker det kan vi skrive data til dine RFID kort, så kortene er klar til brug. Det kræver selvfølgelig, at du kan sende os en fil med de oplysninger, vi skal tilskrive dine RFID kort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.