FAQ, MÆRKATER TIL TØJ

Derfor øger navnemærker i tøjet dit barns selvstændighed

Det kan godt være ydmygende for børn ikke at kunne huske hvilket tøj, der er deres.

– Sådan lyder det fra Margrethe Brun Hansen, cand.psyk. med speciale i børn og forfatter til bl.a. “De kompetente forældre”, “Rød stue kalder”, m.fl.

Hverdagen med et barn bliver markant nemmere med Navnemærket. Desuden oplever små børn en større følelse af selvhjulpenhed, når de selv kan genkende deres tøj og tage det på.

Du kender godt situationen. Du henter dit barn i vuggestuen, børnehaven eller skolen, men jakken er væk. Eller trøjen, reservebukserne eller gummistøvlerne. Måske finder du det igen. Eller også lider det samme skæbne som meget andet glemt børnetøj på tøjkirkegården i børnehavens glemmekasse.

Derfor er det en god idé at sætte navnemærker i barnets tøj. Både så barnet selv kan finde den rigtige røde trøje ud af flere forskellige – men også af hensyn til pædagogerne. Margrethe Brun Hansen er børnepsykolog, men har selv arbejdet flere år som pædagog og kan godt huske arbejdet med at holde styr på børnenes tøj.

”Det er en kæmpe hjælp for børnehaven, hvis der er navn i tøjet. Der er virkelig mange trøjer at holde styr på. Så det hjælper pædagogerne i en travl hverdag. Som forældre kan man ikke forvente, at pædagogerne holder styr på det hele med så mange børn,” siger hun og tilføjer:

”Når hvert barn både har ekstratøj, en jakke, et sæt regntøj og et par gummistøvler, så er det altså rigtig meget tøj at holde styr på.”

Køb Navnemærket hos Ikast Etiket

Større følelse af selvstændighed

Og der er flere gode grunde til at sætte mærker i barnets tøj. Både fordi, der ofte er flere børn med det samme slags tøj fra populære mærker som H&M, Småfolk eller Molo i børnehaven. Men også fordi, det giver barnet en følelse af selvstændighed, når det hurtigt kan finde ud af, hvilke af de røde gummistøvler fødderne skal puttes i. Det er det, Margrethe Brun Hansen kalder ‘en lille sikker succes’ i barnets hverdag, som kan være med til at fjerne mulige konflikter.

”Det kan godt være ydmygende for børn ikke at kunne huske hvilket tøj, der er deres. Derfor er det vigtigt, at de kan identificere deres eget tøj. På den måde fremmer det deres følelse af selvstændighed – de får en følelse af at kunne selv, når de selv kan finde tøjet og tage det på. Det giver en glæde over noget, som er en lille ting for voksne, men en stor ting, hvis man er et børnehavebarn.”

Hurtigt ud og lege

Hvis barnet ikke kan genkende sit navn, kan du bruge strygemærker, hvor der for eksempel er en figur som et hjerte eller en blomst, som barnet kan genkende, ved siden af navnet. Men de fleste børn kan faktisk allerede genkende deres navn, når de er 3-4 år, siger Margrethe Brun Hansen. 
Der er også en helt anden fordel ved at sætte mærker i tøjet – især hvis barnet går i børnehave.

”De fleste børn knytter sig meget til tøjet, så de bliver kede af det, hvis yndlingstrøjen eller -jakken er væk. Det føles som et nederlag. Så hvis der er navnemærker i tøjet, gør det det  lidt nemmere at gå i børnehave. Og en anden vigtig ting er, at barnet kan komme hurtigere ud og lege på legepladsen, når det selv kan finde sit tøj”, siger Margrethe Brun Hansen. 
Det råd er hermed givet videre.

Sådan mærker du bedst børnetøjet

  1. Brug den rigtige type opmærkning til tøjet. Navnemærket er hurtigt at sætte på, og sidder godt på tøj, overtøj, madkasser og legetøj.
  2. Placér mærket, hvor det ikke bliver slidt væk, og hvor man typisk ville kigge efter det. Det kan for eksempel være i nakken eller på vaskeanvisningen.
  3. Skriv både fornavn og det første bogstav i barnets efternavn på mærket.
  4. Skriv telefonnummer på mærket, så det er nemt og hurtigt at få fat i ejermanden.
  5. Sæt en unik figur på mærket, og brug den samme hver gang. Så kan små børn genkende deres figurer, selvom de ikke kan læse.

Køb Navnemærket hos Ikast Etiket

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.